Gå til hovedindhold

Børnehusets politikker

Vi har i Børnehuset lavet forskellige politikker således, at vi alle handler ud fra de samme overordnede beslutninger.

  • Læs op

I Børnehuset er vi bevidste om, hvor stor betydning kosten har for børnenes velbefindende. Ligeledes prioriterer vi rammerne og det sociale aspekt omkring måltiderne højt. I Børnehuset har vi udarbejdet en gældende kostpolitik for vores institution. Kostpolitikken har nogle generelle overordnede mål samt en beskrivelse af, hvordan vi lever op til målene i dagligdagen.

  1. Vi følger de overordnede retningslinier fra Levnedsmiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen angående kostens sammensætning og kvalitet.

  2. Kosten skal tilberedes i overensstemmelse med barnets alder og motoriske udvikling. Kostplanerne bør være synlige for forældrene. Fuldkostordninger bør administreres under vejledning af faglært personale.

Kostplanen i vuggestueafdelingen udarbejdes af vores køkkenleder Merete Stensbjerg.

Ved vuggestuegrupperne hænger månedens kostplan på opslagstavlen ved børnestuerne samt i køkkenet. Forældre, der ønsker det, kan tage en kopi med hjem.

Ved børnehavegrupperne hænger morgenmadsmenuen og opslag om maddage på tavlen ved børnestuerne.

  1. Kosten skal dække børnenes energibehov i det tidsrum, de er i pasningsordningerne.

I vuggestueafdelingen tilbydes varm morgenmad, skiftevis havregrød og øllebrød, indtil kl. 7.15.

I børnehaveafdelingen tilbydes havregryn og rugfras indtil kl. 8.

Klokken 8.30 tilbydes vuggestuebørnene rugbrød med smør, frugt samt vand, og i børnehaveafdelingen tilbydes børnene gulerødder/frugt.

Middagsmåltidet i vuggestuen spises ca. kl. 10.30.

Madpakkerne i børnehaven spises ca. kl. 11.00.

Eftermiddagsmåltidet spises ved ca. 14-tiden.

Sidst på eftermiddagen tilbydes de sidste vuggestuebørn boller og børnehavebørnene tilbydes frugt, brød eller resten af deres madpakke - dog ikke om fredagen i børnehaveafdelingen.

Vuggestuebørnenes energibehov, i det tidsrum de er her, dækkes af den kost, de får i Børnehuset.

Det er forældrenes ansvar i børnehaveafdelingen at sørge for en varieret kost. Børnenes energibehov, i det tidsrum de er her, skal dækkes af den medbragte madpakke og eftermiddagsmåltid.

  1. Kosten kan inspirere forældrene i anvendelse af årstidens danske råvarer.

Vuggestuens forældre inspireres til gode eller nye madvaner gennem madplanen.

  1. Special- og diætkost skal være lægelig begrundet. Helt specielle fødemidler eller diæter medbringes af forældrene.

For at tilgodese børn med specielle kostbehov søger personalet vejledning hos forældrene, sundhedsplejersken eller lægerne.

  1. Der skal vises respekt for kulturelle og religiøse forskrifter.

I det daglige tilrettelægges maden, så der tages højde for, om der er børn, som f.eks. ikke må spise svinekød p.g.a. kulturelle eller religiøse forskrifter.

Det er forældrenes ansvar at gøre opmærksom på, om der skal tages højde for kulturelle eller religiøse forskrifter.

Skal barnet deltage i fødselsdag enten i Børnehuset eller i et andet barns hjem, er det forældrenes ansvar sammen med personalet at tage kontakt til den familie, der afholder fødselsdagen. Skal der kun serveres noget, barnet ikke må spise, må forældrene selv sørge for at sende noget med, som barnet må få.

Inviterer man til fødselsdag enten her i Børnehuset eller hjemme, er man velkommen til at spørge på stuen, om der er noget, der skal tages højde for.

  1. Børnene bør, i det omfang det er rimeligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, inddrages i madlavning, borddækning og arbejdet før og efter måltidet.

Når vuggestuebørnene skal spise, skiftes de til at gå med i køkkenet efter rullevognen med service og mad. Barnet deler derefter kopper og tallerkener rundt.

Børnehavebørnene inddrages i madlavningen på stuernes maddage.

Børnene hjælper til daglig med klargøring af vogn og borddækning.

Børnehavebørnene gemmer det mad, de ikke har spist i køleskabet, så det eventuelt kan spises senere.

Børnene i hele huset hjælper til med at rydde op på stuen før og efter måltidet.

  1. Maden serveres i sådanne omgivelser og på en sådan måde, at lysten til at spise fremmes mest muligt. Spisetidspunkterne kan være fleksible.

På børnestuerne er der ryddet op før måltiderne. Alle børnene sidder samlet ved hovedparten af måltiderne og der ligges vægt på det sociale omkring måltidet. Der er i alle børnehavegrupperne også mulighed for, at børnene spiser i små grupper.

I vuggestuegrupperne serveres maden i skåle til hvert bord, så børnene kan se, hvad de får og selv kan øse op. Der serveres vand og letmælk i små kander til den varme mad. Børn, der sover om formiddagen, får tilbudt mad, når det passer ind i deres rytme.

I børnehaven pakker børnene selv madpakken ud. Personalet hjælper, hvis børnene har behov for det. Børnene tilbydes minimælk og vand til madpakken.

Børnene bestemmer selv rækkefølgen, og hvor meget de vil spise. De hælder selv drikkevare op.

  1. Institutionen bør diskutere måltidernes pædagogiske betydning, f.eks. bordskik, hygiejne og individuelle behov omkring måltiderne.

Børnene sidder ved bordet, mens der spises, indtil flere børn er færdige. Der snakkes roligt sammen. Der ligges vægt på almindelige normer og bordskik omkring måltiderne.

Hygiejnen tilgodeses ved, at bordene vaskes af før og efter, vi spiser, samt børn og voksne vasker hænder.

Vuggestuebørnene får hagesmæk på efter behov.

I vuggestuen tørres gulvene over efter middagsmåltidet.

De individuelle behov tilgodeses f.eks. ved, at personalet ikke vækker børnene, for at de skal spise. Personalet respekterer barnets eget behov i forhold til måltidet.

Det er pædagogens ansvar overfor barnet, forældrene og det øvrige personale ved særlige hensyn, at det aftalte udføres i praksis.

  1. Institutionen bør være bevidst om sundhedsaspektet i valg af fødemidler.

Alle børnene får vand og mælk at drikke til måltiderne.

Ved festlige lejligheder, udflugter og forældrekaffe får børnene juice eller saft.

Hele dagen har børnehavebørnene mulighed for at drikke vand både ude og inde. Hvert barn har et krus dertil.

  1. Kostpolitikken bør indgå i virksomhedsplanen, hvor en sådan findes.

Kostpolitikken er en del af Børnehusets velkomstfolder, der uddeles til alle nye familier før start i Børnehuset.

  1. Fødselsdage i Børnehuset.

Børnenes fødselsdage fejres med flag, sang og gave.

Børnene må medbringe "et eller andet" til at dele ud til stuens børn og voksne denne dag. Her skal mængden af sødt begrænses. Snak med personalet om mængden.

Fødselsdagen slutter "ved bordet", det vil sige, at der ikke gemmes noget til senere eller til at sende med børnene hjem.

Når børnene flytter stue eller rejser fra Børnehuset, vil de fleste også gerne markere dagen. Hvis der er flere børn, der rejser samme dag, kan personalet opfordre forældrene til at gå sammen om at tage noget med.

Vil man som forældre, ud over fødselsdag og afsked, sende noget med sit barn til uddeling, skal det fortrinsvis være frugt eller grovboller.

Som børnenes fødselsdage fejres personalets fødselsdage også i Børnehuset. Efter middagsmåltidet og fødselsdagssang deles der rundt til børnene på stuen.

Ved forældrearrangementer så som forårskaffe, sommerkaffe, Børnehusets fødselsdag, bedsteforældrekaffe og adventshygge bydes der på hjemmebagt kage, is, slush ice, vafler eller æbleskiver.

Jul, påske og Børnehusets fødselsdag fejres med frokost / festmiddag og måske is til dessert.

Karneval, fastelavn, heldags-udflugter og aktiviteter omkring bålet kan indeholde "lidt sødt".

  1. Personalet skal i dagligdagen.
  • Begrænse mængden af "sødt" i den daglige planlægning.
  • Sende eventuelle rester med fødselsdagsbarnet hjem, så det kun bliver en gang sødt.
  • Se på hvad vi kan give, der er sundt i stedet for sødt.
  • Gennemgå punkt 13 fra kostpolitikken ved velkomstsnak i børnehaveafdelingen.
  • Gennemgå madplanens opbygning ved velkomstsnak i vuggestueafdelingen.
  • Leve op til og respektere Børnehusets kostpolitik.

Formålet med Børnehusets sundhedspolitik er at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan fremme hygiejnen, holde hinanden fast i at have en god hygiejne og dermed forebygge smitsomme sygdomme og øget sygefravær blandt børn og personale.

Smitte

Smittespredning

Risikoen for spredning af sygdomme øges, når der er mange mennesker samlet. Det er derfor vigtigt altid at holde en god hygiejne for at nedsætte risikoen for smittespredning.

For langt de fleste sygdomme gælder det, at en person smitter, allerede inden sygdommen bryder ud.

Smittekilder

I langt de fleste tilfælde spredes sygdomme fra menneske til menneske.

Når et barn eller en voksen er syg og smitter, må de ikke møde i institutionen.

Barnet er raskt, når det kan lege med andre børn uden, at det kræver særlig pasning og omsorg og ikke smitter.

Håndhygiejne

God håndhygiejne er meget vigtig for at nedsætte risikoen for smitte.

Forældre og personale har stor betydning som rollemodeller, når det drejer sig om at lære børn at vaske hænder. Ved god håndhygiejne forstås håndvask med vand og sæbe.

Børnene skal vaske hænder

  • før spisning
  • før bagning eller madlavning
  • efter toiletbesøg.
  • efter behov

De voksne skal vaske hænder

  • før spisning
  • før bagning eller madlavning
  • efter toiletbesøg
  • efter at have hjulpet børn med toiletbesøg eller bleskift
  • efter sortering af urent vasketøj
  • efter behov

Der er opslag ved alle håndvaske med vejledning i vask af hænder.

Håndsæbe

Vi benytter fortrinsvis

  • flydende sæbe i engangsbeholder

Håndklæder mv.

Vi benytter

  • engangshåndklæder
  • engangsvaskeklude
  • engangspapirunderlag ved bleskift

Engangshandsker

Der anvendes engangshandsker ved bleskift og toilethjælp, hvor barnet har haft afføring. Vi benytter pudderfri engangshandsker.

Engangshandsker anbefales ved

  • rensning og berøring af sår
  • rengøring efter opkast
  • rengøring af potter

Anvendelse af engangshandsker skal altid efterfølges af håndvask eller håndsprit.

Hånddesinfektion

Til hånddesinfektion af synligt rene hænder bruges 85 % sprit med glycerol.

Hånddesinfektion bruges ved

  • kontakt med evt. bakterier, hvor hænderne er tørre og en håndvask ikke er påkrævet f.eks. næsepudsning og tørre bleskift.
  • udflugter, hvor der ikke er mulighed for håndvask med vand og sæbe. Hænderne gøres rene med medbragte våde vaskeklude inden hånddesinfektion.

Der er ophængt albuebetjente hånddesinfektionsbeholdere på alle badeværelser og køkkener samt ved indgangsdørene. Der er flytbare beholdere til at tage med på legepladsen og lommebeholdere til at tage med på udflugter.

Håndcreme

Det anbefales at bruge håndcreme for at undgå revner og sprækker i huden, hvor der kan sætte sig bakterier.

Generel hygiejne

Næsepudsning

På alle stuer samt på legepladsen findes spande med låg til opbevaring af brugt næsepapir.

Pusleplads

Puslepladsen er et af de steder, hvor smittespredning hurtigt kan ske fra barn til barn, derfor bør følgende forholdsregler efterleves:

Puslepladsen skal være med vandtæt betræk og kunne tørres af.

Ved bleskift med afføring bruges

  • engangsunderlag
  • engangshandsker
  • engangsvaskeklude
  • engangshåndklæder

Puslepladsen afvaskes flere gange dagligt med desinficerende middel alt efter behov og underlag.

Potter

Potten rengøres efter brug med almindeligt rengøringsmiddel og engangsvaskeklud.

Sutter

Sutterne hænger på kroge, så de ikke kommer i kontakt med hinanden. Forældrene skal jævnligt efterse og udskifte barnets sut.

Legetøj

Rent og tørt legetøj giver ikke virus og bakterier mange muligheder for grobund.

Legetøjet vaskes grundigt af i forbindelse med sommerferien og efter behov.

Vi er ekstra opmærksomme på babylegetøjet.

Det anbefales, at nyt legetøj vaskes af inden brug.

Måltider

Børn og personale vasker hænder før madlavning og spisning.

Bordene vaskes af før og efter alle dagens måltider, fordi et rent og tørt bord ikke giver grobund for virus og bakterier.

Efter middagsmåltidet tørres gulvene over med en våd klud i vuggestuen og i børnehaven fejes gulvet.

Klude

Snavsede rengøringsklude, viskestykker og karklude kan i sig selv udgøre en smitterisiko, derfor skiftes alle klude hver dag og efter behov.

Opvaskebørster

Opvaskebørsten vaskes dagligt i opvaskemaskinen.

Udeliv

Udeophold kombineret med fysiske aktiviteter er sundt for børn bl.a., fordi det stimulerer børns motorik.

Udeluft er sundt for alle og indeholder færre smittekim end indeluft.

Vuggestuebørnene sover udenfor i krybber.

Alle børn i Børnehuset skal helst ud hver dag.

Børnehavebørnene er ude 1½-2 timer dagligt - i sommerhalvåret er alle børn ude en stor del af dagen

Indeklima

Udluftning

Tilstrækkelig udluftning mindsker risikoen for indeklimaproblemer.

Behovet for luftfornyelse afhænger af lokalernes indretning, antallet af personer, der bruger lokalet, og de aktiviteter, der foregår i dem.

Børnehuset har et ventilationssystem, der sørger for, at luften hele tiden udskiftes i alle rum på nær hos Kaninerne og i personaleafdelingen. Hos Kaninerne udluftes minimum 3 gange dagligt ved gennemtræk i 5 -10 minutter, når børnene ikke er i lokalet.

Luftfugtighed

Den relative luftfugtighed bør ligge i området 30-60 %. Om vinteren i den lave ende og om sommeren og efteråret i den høje ende af området.

På børnestuerne findes der hygrometre til måling af dette.

Temperatur

Rumtemperaturen bør ligge på omkring 20 grader.

På børnestuerne findes der termometre til måling af dette.

Renholdelse af gulve

Gangarealerne og stuegulvene vaskes hver dag i den daglige rengøring.

Gulvene fejes efter behov.

Der er en måtte/rist ved dørene ud til legepladsen.

Børnene bruger inde- og udefodtøj.

Forældrene i Børnehuset opfordres til at bruge overtrækssko, når det er dårligt vejr.

Allergi

Da vi ved, at flere og flere børn får astma, bronkitis og allergier, prøver vi så vidt muligt at begrænse allergifremkaldende faktorer i Børnehuset.

Parfume er sammen med tobaksrøg, kemikalier og bilforurening blandt de store syndere, der kan fremprovokere astma, allergi/duftallergi.

Personalet er opmærksomme på ikke at overdrive brugen af parfumerede dufte.

Vasketøj

Vasketøj vaskes ved min. 60 grader.

Vasketøj med afføring, blod og opkast vaskes ved 90 grader.

Der anvendes miljøvenligt vaskemiddel uden parfume og tilsætningsstoffer.

Der anvendes engangshandsker ved sortering af urent vasketøj.

I Børnehuset er vi ude med børnene så meget som muligt hele året rundt. Det er sundt og dejligt for børnene, men i foråret og sommerperioden er vi bevidste om, at solen er ekstra skarp ved huden.

Vi vil passe på, at børnene ikke bliver solskoldede, når de er i Børnehuset.

Vi er opmærksomme på vejledninger fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

Vi har nogle dejlige legepladser med masser af skygge. Vi har solsejl og parasoller til sandkassen samt mulighed for skygge under træer og halvtag.

Vi er opmærksomme på, at børnene undgår at sidde og lege længe i den direkte sol.

Når det er sommer og sol, forventer vi, at alle børn smøres hjemmefra med solcreme.

Vi anbefaler, at børnene beskyttes af løstsiddende tøj, der dækker til knæ og albuer gerne i lyse farver pga. varmen samt en solhat, der skygger for ører og nakke. Det er en god ide, at de yngste børns hat kan bindes.

Personalet holder øje med børnene og vurderer, om der er brug for at smøre dem med solcreme over middag.

Børnehuset har indkøbt solcreme til formålet. Vi bruger solcreme, der lever op til anbefalingerne fra Kræftens bekæmpelse og med en solfaktor på mindst 15.

På baggrund af den skærpede opmærksomhed omkring børns ophold i solen er børnene ikke ude med bar overkrop.

Børnene opfordres til at drikke vand på ekstra varme dage. Børnehavebørnene har mulighed for selv at tage vand på legepladsen, og vuggestuebørnene tilbydes vand.

Vi anser det som forældrenes ansvar at undersøge og behandle for lus.

Vi tror på grundig og ugentlig kæmning som den mest effektive behandling for lus.

Børn med levende lus modtages ikke i institutionen.

Hvis et barn klør sig meget i håret, undersøger vi for lus.

Hvis vi finder levende lus på et barn:

  • ringer vi til barnets forældre og informerer dem.
  • hænger vi informationsseddel op på tavlen, så andre forældre ved, de skal kigge ekstra efter lus

Finder vi luseæg informeres forældrene om det, når barnet hentes.

Finder vi levende lus på et barn, der samme dag har leget med klæde-ud-tøj, ting til at tage på hovedet eller i håret pakkes de pågældende ting væk i mindst 48 timer.

Et barn, som har lus, må komme i institutionen, når det er i behandling og lusefri, - det vil sige, at det er kontrolleret, at der ikke er levende lus umiddelbart inden barnet kommer i institutionen.

I perioder laver vi kæmmedage, hvor vi kæmmer alle børn i institutionen.

Det er op til forældrene at vælge behandlingsform, så længe barnet er lusefri, når det kommer i institutionen.

Vi forventer:

  • at forældre undersøger deres barn for lus ved kæmning mindst én gang om ugen.
  • at forældrene giver os besked, hvis de har fundet lus.
  • at børn, der indenfor de nærmeste dage har haft lus, kæmmes om morgenen, inden de sendes i institution.
  • at vi kan samarbejde om at bekæmpe lusene.

Det er ikke flovt at have lus - det er flovt ikke at gøre noget ved det!!