Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

MinInstitution

MinInstitution er et værktøj til kommunikation mellem daginstitution og forældre.

MinInstitution er stedet, hvor du som forælder får vigtige informationer om f.eks. ture, arrangementer, nyhedsbreve og kontaktoplysninger på de andre forældre.

Det er også på minInstitution, du melder dit barns ferie, sygdom og fridage, ligesom du kan meddele, hvem der må hente dit barn.

MinInstitution afløser selvfølgelig ikke den personlige kontakt og dialog med personalet om dit barns trivsel og oplevelser.

Du skal hver dag "tjekke" dit barn ind, når I kommer og tilsvarende "tjekke ud", når I går hjem på infoskærmene ved indgangene.

Vi vil dog meget gerne, at vi stadig får sagt goddag og farvel til hinanden "i den virkelige verden."

Det er dit ansvar som forælder at sørge for, at dit barns stamkort i minInstitution er opdateret samt sørge for, at dit barn bliver tjekket korrekt ind og ud hver dag, meldt syg eller fri samt til- og frameldt ferie, aktiviteter mm.

Få adgang til minInstitution på www.mininstitution.dk. For at logge på minInstitution skal du bruge NemID. Første gang du logger ind, skal du indtaste mobilnummer og e-mail på din profil. Dette gør du ved at trykke på Rediger under Min profil. MinInstitution kan downloades som app, så du altid har den ved hånden. Klik på billedet over Min profil. Her kan du hente de oplysninger, du skal bruge for at logge på app´en. På minInstitution er sikkerheden høj, og al information er beskyttet.

Skriver du en besked til stuen via minInstitution, kan du forvente, den bliver læst imellem kl. 8-9 eller kl. 13-14.

Folder om MinInstitution til forældre

Mininstitution uden NemID

Børnehuset, Villavej
Villavej 16  -  7430 Ikast
Tlf. 99 60 45 90  -  bornehusetvillavej@ikast-brande.dk